Love om korttidsudlejning i Alanya: Hvad du skal vide

Et af de mest omdiskuterede emner relateret til ejendomsmarkedet i Alanya er uden tvivl ændringerne i loven om korttidsudlejning af privatejede ejendomme.

Dette har ført til flere andre diskussioner, som også er relevante for ejendomsejere, der ikke udlejer deres ejendom.

Der diskuteres hovedsageligt to spørgsmål…

Hvornår betragtes personer, der opholder sig i min ejendom, som kommercielle lejere?

Skal jeg registrere mine gæster hos de lokale myndigheder, og hvordan gøres det?

På sociale medier har der været en heftig debat. Indtil nu har de fleste oplysninger været tredjepartsinformation såsom “ifølge…”, “vi fik at vide, at…”, “de lokale myndigheder sagde, at…” og så videre.

I dette blogindlæg vil vi tage en lidt anden tilgang. Vi vil se på den faktiske lovgivning og danne en mening ud fra, hvad loven og reglerne faktisk siger.

Hvornår betragtes gæster som kommercielle lejere?

I loven er dette ikke specificeret. Det åbenlyse svar må være, at gæster er gæster, og lejere er lejere. Gæster opholder sig gratis, mens lejere betaler.

Under et informationsmøde, der for nylig blev afholdt i Alanya, sagde de lokale skattemyndigheder, at “kun familiemedlemmer i første led ville blive betragtet som ikke-kommercielle gæster, og at alle andre ville blive betragtet som kommercielle lejere.” Men når man ser på selve loven, findes der ingen sådan sondring mellem gæster og lejere.

Dette er altså en udtalelse, der ikke understøttes af loven, og set ud fra en logisk synsvinkel giver det heller ikke mening, at din onkel ikke skulle kunne bruge din lejlighed, mens du er væk, uden at blive betragtet som en betalende lejer.

Det er også vigtigt at nævne, at det ikke er dig, der skal bevise, at du ikke udlejer kommercielt. Det er de lokale myndigheder, der skal bevise, at der foregår betalende udlejning i din ejendom.

Der er altså en uoverensstemmelse mellem den faktiske lov og det, som lokale myndigheder siger. Det kan naturligvis føre til ubehagelige situationer for de involverede. Vi mener, at loven i sidste ende vil være afgørende, og at du fortsat kan lade gæster opholde sig i din ejendom uden problemer.

Alle gæster, der bruger din ejendom, skal registreres hos politi eller gendarmeri

På informationsmødet oplyste politi og gendarmeri, at “ejendomsejere er forpligtet til at informere lokale myndigheder om, hvem der opholder sig i ejendommen, mens ejeren ikke er til stede.”

Men når man ser på loven, findes der intet sådant registreringssystem – og der har heller aldrig eksisteret et i nyere tid.

På sociale medier cirkulerer links til regeringshjemmesider for registrering af gæster samt papirformularer til manuel registrering. Men disse sider og formularer er kun beregnet til kommerciel brug – altså hoteller, campingpladser, kostskoler, vandrerhjem og andre steder, der udlejer overnatning.

Faktisk eksisterer der intet system til registrering af private gæster, og der findes ingen lov, der kræver, at private personer registrerer sig, når de opholder sig som gæster i en anden privat ejendom – uanset om ejeren er til stede eller ej.

Et system til registrering af bopæl findes naturligvis, som i alle andre lande. Men dette har intet at gøre med registrering af gæster.

Dette gælder heller ikke kun for udlændinge, da loven ikke angiver, at udlændinge skal følge andre regler end tyrkiske statsborgere.

Hvad nu?

Det er et godt spørgsmål, som er svært at besvare. Der er tydeligvis stor forskel mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der faktisk støttes af loven.

Hvordan dette kunne ske, er svært at forstå. Men resultatet er, at forkerte oplysninger hurtigt bliver opfattet som fakta. Når misinformation spredes via sociale medier og nyhedsbreve fra ejendomsmæglere og administrationsselskaber, skaber det stor forvirring.

Vi siger ikke, at vi ved alting bedre end andre. Men vi siger, at mange af de oplysninger, der i øjeblikket cirkulerer, ikke er understøttet af fakta – de er blot baseret på, hvad nogen har hørt eller sagt.

At en del af misinformationen stammer fra lokale myndigheder, er uheldigt, men det gør ikke oplysningerne mere korrekte.

Dette blogindlæg skal ikke betragtes som et faktaark, men som et bidrag til den igangværende debat ud fra, hvad loven faktisk siger.

Hvis nogen af jer derude ligger inde med pålidelige oplysninger, hører vi gerne fra jer.

Indtil der kommer mere klarhed, anbefaler vi følgende handlinger. Ingen af dem er lovpligtige, men de kan forhindre misforståelser:

• Når du tillader gæster at bruge din ejendom, så giv dem et underskrevet brev på tyrkisk og engelsk, der tillader dem at bruge boligen gratis som gæster og forklarer jeres relation. Inkludér pas-kopier af alle parter samt en kopi af skødet.
• Forbered materiale, der dokumenterer jeres relation – f.eks. billeder eller opslag fra sociale medier.
• Informer administratoren, viceværten og eventuelt naboer om, at gæster vil opholde sig i din ejendom.

Forhåbentlig får vi snart klarhed over, hvad der er fakta, og hvad der ikke er. Indtil da må vi være tålmodige og undgå panik – for i virkeligheden er der ikke så meget at gå i panik over.

Tak fordi du læste med!

Yderligere information og links

Loven vedrørende registrering kaldes “Kimlik Bildirim Kanunu” og kan findes her.

Selv med en simpel Google-oversættelse er det tydeligt, at denne lov handler om steder som hoteller, moteller, campingpladser, skoler, kollegier, vandrerhjem og andre steder, der tilbyder overnatning mod betaling. På tyrkisk kaldes disse steder “konaklama”, hvilket betyder “overnatning”.

I teksten vil du se formuleringer som “private, offentlige og officielle overnatningssteder”. Her betyder “private” ikke dit private hjem, men privat ejede steder som hoteller, udlejningslejligheder og andre kommercielle overnatningssteder. Loven har altså ingen relevans for private hjem med private gæster.

Og før du spørger: Nej, vi har ikke dannet vores mening ud fra en Google-oversættelse. To uafhængige advokater tilknyttet vores virksomhed samt en ekstern advokat har udtrykt den samme juridiske vurdering.

I “Kimlik Bildirim Kanunu” er der dog enkelte artikler, der vedrører private personer.

Artikel 7 beskriver midlertidige flytninger – f.eks. når man tilbringer hele sommeren i sit sommerhus. Den nævner også, at “familiens overhoved” skal registrere opholdet, hvis familien opholder sig et andet sted i mere end 30 dage. Så hvis dine gæster opholder sig mere end 30 dage, skal de registreres, uanset om du selv er til stede eller ej.

I artikel 11 beskrives det, at ejendomsadministratorer, viceværter og bestyrelsesmedlemmer i komplekser med privatejede boliger skal kontrollere, om uautoriserede personer opholder sig i enhederne eller fællesområderne såsom garager og faciliteter.

Hvis de bliver spurgt, skal ejere og lejere samarbejde og bevise deres tilknytning til komplekset.

Det betyder, at viceværter, bestyrelsesmedlemmer eller administrationsselskaber har ret til at bede enhver i komplekset om at identificere sig og oplyse deres relation til ejendommen.

Initiativet til dette ligger dog hos administratoren – ikke hos dig som ejer eller gæst.

Et andet eksempel, vi har set, er, at lokale myndigheder har bedt ejendomsejere udfylde formularen “Tesis Bildirim Formu”. Et eksempel på formularen findes her, hvor Malatyas handelskammer har gjort den tilgængelig online.

Formularen er dog ikke beregnet til enkeltpersoner. Den bruges af virksomheder, hoteller eller andre steder, som skal oplyse kontaktoplysninger på den ansvarlige person til gendarmeriet.

Mere detaljeret information om “Tesis Bildirim Systemet” findes her.

Ifølge deres manual er systemet opdelt i to dele:

• Side 11: Konaklayan işlemleri – for overnatningssteder som hoteller, moteller, campingpladser osv.
• Side 16: Çalışan işlemleri – for personale, der bor på deres arbejdsplads eller hvor arbejdsstedet stiller bolig til rådighed.

Igen – dette har intet at gøre med private hjem og deres private gæster.

---