Aktiv ferie med mountainbike i Alanya

Mulighederne for en aktiv fritid og ferie i Alanya er mange, og at køre mountainbike er så absolut en af dem. Næsten helt nede ved stranden starter Taurusbjergene, der hæver sig godt 3000 meter op i luften.
Mulighederne for en aktiv fritid og ferie i Alanya er mange, og at køre mountainbike er så absolut en af dem. Næsten helt nede ved stranden starter Taurusbjergene, der hæver sig godt 3000 meter op i luften.Om det er for at tilbringe nogle hyggelige timer med familien ved en af Alanyas skønne floder eller som forberedelse til seriøse konkurrencer og den europæiske mountainbikeserie, så har terrænet omkring Alanya det, der skal til.Vejenes beskaffenhed går lige fra god asfalt langs kysten til landeveje i alle mulige kvaliteter. I bjergene findes alt lige fra grusveje til mindre stier, hvor der virkelig kræves god køreteknik.
For de som kører ren downhill, findes der også muligheder. Vær dog opmærksom på, at der ikke findes transport til toppen, hvilket besværliggør det en del.
Ved kørsel i bjergene bliver man altid godt modtaget af lokalbefolkningen den store forståelse skal man dog ikke regne med at møde.
Husk på at intensiv kørsel i månederne juni til august ikke kan anbefales på grund af de ekstremt høje temperaturer. Kør altid af sted med to flasker vand, og fyld dem gerne på i kilderne med rindende bjergvand, som findes overalt.
For normale cyklister kan mindre krævende ture ud i den flotte natur anbefales. Blandt andet er der mulighed for at deltage på ture til mindre tyrkiske landsbyer, der ikke er nær så prægede af turismen som Alanya by. Det kræver blot at man er i normal fysisk tilstand.
Som ordinært transportmiddel på ferien kan cyklen også anbefales.
Årets højdepunkt er naturligvis Alanyas Internationale Mountainbike Cup som normalt afholdes den 2. søndag i oktober, og har deltagelse af internationale ryttere fra hele verden.
Dette løb bliver afholdt i en god atmosfære og med en yderst seværdig løbsrute, der går langs Alanyaborgen. Der er pengepræmier for i alt 10.000 USD. Løbet er dog ikke bare for professionelle men også for motionister. Løbsarrangørerne kræver dog, at alle ryttere er i besiddelse af en cykellicens.