Komisyon i tyrkisk ejendomshandel – enkelt forklaret

Et gebyr, der betales til ejendomsmæglere eller -agenter.

Komisyon (provision) er det gebyr, som ejendomsmæglere, -agenter eller -bureauer i Tyrkiet opkræver for at formidle handel med fast ejendom. Beløbet udgør typisk en procentdel af ejendommens salgspris.

I modsætning til nogle andre lande har Tyrkiet ingen fastsat lovmæssig sats for provisjonen. Det anbefales derfor at få aftalen klart specificeret i kontrakten, før handlen igangsættes.

Fuldt forhandlingsbart – ingen fastsat lovmæssig sats.

Tyrkisk lov fastsætter ikke en fast komisyon-sats. Det betyder, at gebyret er helt forhandlingsbart mellem parterne og mægleren eller bureauet.

Dokumentér altid den aftalte sats i kontrakten for at undgå uventede omkostninger senere.

Normalt ved kontraktunderskrivelse eller overførsel af tapu.

Komisyon betales typisk ved underskrivelse af købsaftalen eller ved overførsel af tapu. Nogle mæglere kan kræve et depositum på forhånd.

Betalingsfristen bør præciseres i aftalen. Forsinkelser i overførslen (f.eks. på grund af papirarbejde) kan påvirke, hvornår det fulde beløb skal betales.

Udenlandske købere, der bruger en advokat, bør sikre sig, at kontrakten angiver det nøjagtige betalingstrin for at undgå misforståelser.

Muligt, men sjældent uden en mægler.

Teknisk set kan du undgå komisyon ved at købe direkte fra sælger (f.eks. private handler eller direkte fra udviklere). For udenlandske købere er dette dog sjældent på grund af sprogbarrierer og juridiske udfordringer.

Mæglere yder ofte afgørende services som due diligence, forhandlinger og papirarbejde, hvilket begrunder honoraret. Uden en mægler risikerer du at overse juridiske eller økonomiske problemer.

Nogle udviklere tilbyder komisyon-frie aftaler for at tiltrække købere, men disse er kampagnebaserede og ikke standardpraksis.

Lovligt set nej, men praksis kan variere.

Ifølge lovgivningen må mæglere ikke opkræve højere komisyon alene fordi køber er udlænding. Alligevel kan nogle bureauer opgive højere satser til ikke-tyrkisktalende på grund af opfattet kompleksitet.

Udenlandske købere bør sammenligne flere mæglere og anmode om skriftlig opgørelse af gebyrer. I turisttunge områder (f.eks. Antalya, Fethiye) holder konkurrencen ofte priserne nede.

At samarbejde med en anerkendt, engelsk- eller dansk-talende mægler kan sikre gennemsigtighed i prissætningen.

Retslige tvister eller forsinket ejerskifte.

Hvis du nægter at betale en aftalt komisyon, kan det føre til kontraktstridigheder eller forsinket overdragelse af ejendommen. Mægleren kan tilbageholde dokumenter eller anmelde manglende betaling til myndighederne.

Hvis gebyret ikke var tydeligt aftalt, kan købere forhandle eller søge mægling. Tyrkiske domstole støtter dog som regel skriftlige kontrakter.

Udenlandske købere bør aldrig underskrive uden en klar gebyrklausul og bør kontakte en advokat, hvis der opstår tvister.

De fleste gør, men der findes alternative modeller.

Næsten alle traditionelle ejendomsmæglere i Tyrkiet opkræver komisyon, men der findes alternativer. Nogle online platforme eller rabatmæglere tilbyder lavere gebyrer eller fastpris-services.

Udviklere, der sælger projekter på tegnebrættet, kan undertiden dække mægleromkostningerne for at tiltrække købere. Disse tilfælde er dog undtagelser, ikke reglen.

Udenlandske købere bør altid kontrollere, om en mæglers påstand om "ingen komisyon" gælder alle ydelser – eller om der er skjulte betingelser.

Beregnes ud fra samlet købspris, ikke afdrag.

For projekter under opførelse (off-plan) beregnes komisyon altid ud fra den fulde købssum – ikke de enkelte afdrag. Selvom betalingen er opdelt i rater, skal mæglerens honorar typisk betales ved kontraktunderskrivelse eller forud.

Nogle udviklere inkluderer komisyon i prisen, mens andre lader køber betale den separat. Få dette præciseret, før du forpligter dig.

Udenlandske købere bør altid spørge, om den oplyste pris er ekskl. eller inkl. komisyon, for at kunne sammenligne tilbud korrekt.