Hvad betyder *arsa*? Grundstykker i tyrkisk ejendomshandel

Imarlı er bebyggelsesgodkendt; imar dışı er det ikke.

Imarlı arsa er grund med godkendt lokalplan, der tillader byggeri i henhold til kommunale regler (f.eks. bolig- eller erhvervsformål). Grunden har typisk infrastruktur som veje og forsyninger. İmar dışı arsa mangler lokalplan, og byggeri er ulovligt, medmindre grunden omklassificeres.

Køb af imar dışı arsa er forbundet med større risiko – fremtidige ændringer i lokalplanen kan enten tillade eller forbyde bebyggelse. Tjek altid imar durumu (lokalplanstatus) via Tapu Office eller kommunen, før du køber.

Arsa betyder ubebygget grund i Tyrkiet, klar til byggeprojekter eller investering.

Arsa henviser til ubebygget eller ledig grund i Tyrkiet, der lovligt er afsat til bebyggelse eller investering. Det klassificeres i Tapu-systemet (det tyrkiske matrikelregister) efter zoneinddelingslove, fx som konut arsası (boliggrund), ticari arsa (erhvervsgrund) eller tarım arsası (landbrugsjord).

Zoneinddelingen afgør, hvordan grunden må bruges, bebyggelsestætheden og bygningers højde. Kommunerne fastsætter reglerne via betegnelserne imarlı (zoneinddelt) eller imar dışı (ikke-zoneinddelt). Tjek altid arsanın imar durumu (zoneinddelingsstatus) inden køb.

Pas, skattenummer og ejendomsbevis (*tapu*).

For at købe arsa i Tyrkiet skal udlændinge have følgende:

1. Et gyldigt pas med oversættelse (hvis ikke på tyrkisk).
2. Et vergi numarası (skattenummer) fra skattekontoret.
3. Overførsel af tapu (ejendomsbevis) på Matrikelkontoret.
4. For restriktive zoner: Godkendelse fra Guvernørkontoret.

Yderligere dokumenter kan omfatte et kat irtifakı (ejerlejlighedsrettighed), hvis grunden er en del af en fremtidig udvikling, eller et imar durumu belgesi (zonecertifikat).

Zoneændringer, ejerskabstvister eller svindel.

At købe arsa uden grundig due diligence medfører risici som:

1. Zoneændringer: İmar dışı-jord får måske aldrig byggetilladelse. 2. Ejerskabstvister: Uafklarede arvesager eller svigagtige salg. 3. Skjulte pant: Gæld eller retlige krav på ejendommen. 4. Svindel: Falske ejerskabsdokumenter (tapu) eller sælgere uden beføjelse.

Tjek altid tapu i Matrikelregistret, undersøg imar durumu og bekræft sælgers identitet via en noter (notar).

Ja, hvis den er udstykningsgodkendt (*imarlı*) og juridisk fri for hæftelser.

Tyrkiske banker accepterer arsa som sikkerhed for realkreditlån, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Den er imarlı (godkendt til bebyggelse).
2. Ejendomsdokumentet (tapu) er fri for pant eller tvister.
3. Grundens emlak değeri (skønsværdi) opfylder bankens låne-værdi-forhold (LTV, typisk 50–70 %).

Udlændinge kan møde skærpede vilkår, såsom højere udbetaling eller lavere LTV. Landbrugsjord (tarım arsası) accepteres sjældent. Kontakt banker som Ziraat, İş Bankası eller Garanti for præcise oplysninger.

Arvinger overtager jorden, men kan støde på skatter eller zoneplanlægningsproblemer.

Ifølge tyrkisk arvelovgivning overgår arsa, der ejes af udlændinge, til arvingerne (uanset nationalitet) ved ejermandens død. Dog gælder følgende:

1. Arveskat (1–30 %) beregnes ud fra jordens eminet değeri. 2. Zoneplanlægningsrestriktioner forbliver uændrede – arvinger kan ikke ændre imar durumu uden godkendelse. 3. Udenlandske arvinger skal registrere ejerskabet via en tapu-overførsel og kan have brug for et tyrkisk skattenummer.

Tvister mellem arvinger kan blokere brugen af jorden, indtil de afgøres i retten.

Kræver ændring af *imar planı* og kommunal godkendelse.

At omdanne arsa (især imar dışı) til bebyggelsesgrund indebærer:

1. Zonændring: Ansøg kommunen om revision af imar planı (f.eks. fra landbrug til bolig). 2. Infrastrukturkrav: Sikr, at veje, forsyninger og miljøregler overholdes. 3. Godkendelser: Indhent tilladelser fra Çevre ve Şehircilik Bakanlığı (Miljø- og Byudviklingsministeriet).

Processen tager 12–36 måneder og kan kræve gebyrer eller jorddonationer til kommunen. Ikke al imar dışı arsa kvalificerer sig.

Fortjenstbeskatning og notargebyrer gælder ved salg.

Ved salg af arsa i Tyrkiet pålægges følgende:

1. Fortjenstbeskatning: 15–35 % af overskuddet, hvis ejendommen sælges inden for 5 år (fritaget efter 5 år for private).
2. Tapu-gebyr:
3. Notargebyrer:
4. Mæglerprovision.

Udenlandske sælgere skal indberette indtægten i hjemlandet (dobbeltbeskatningsoverenskomster kan gælde).
Gem altid kvitteringer for opdateringer af eminet değeri.