Fremvisning af boliger hos 2Base
Inden fremvisningen
Inden fremvisningerne vil vi sammen blive enige om, hvilke emner der skal besigtiges. Afhængigt af antallet af emner vil dette tage fra et par timer til en halv dag.
Under fremvisningen
I forbindelse med fremvisningen af vores boliger vil al relevant information blive præsenteret. Dette inkluderer:
Salgsopstilling
-
1) Handlens udgifter og omkostninger:
- Boligens pris: Den aftalte pris mellem køber og sælger.
- Registrering af el- og vandmålere
- Notaren: Hos notaren gives en fuldmagt til 2Base, således at vi kan håndtere alle praktiske formaliteter i forbindelse med boligen – uden besvær for dig som køber og uden, at du behøver være til stede i Tyrkiet. Med fuldmagten kan vi klare alt fra skødet og registrering af vand- og elmålere til udstedelse af indflytningstilladelse (ferdi iskan) m.m.
- Indflytningstilladelse (ferdi iskan): En tilladelse, som den enkelte lejlighed skal have.
OBS: Alle de praktiske formaliteter, der er nævnt ovenfor – eller generelt i denne boligguide – ordnes af 2Base. Som køber behøver du derfor ikke bruge hverken kostbar tid eller rejser til Tyrkiet for at få disse detaljer på plads.
-
2) Inkluderet i handlen:
Ofte er f.eks. hvidevarer, klimaanlæg, myggenet eller møbler inkluderet i prisen. Vores salgsopstilling viser dette klart og tydeligt. -
3) Estimat over boligens årlige driftsudgifter:
Sammenlignet med danske boliger er driftsudgifterne på en feriebolig i Tyrkiet meget lave. Vores salgsopstilling indeholder et estimat over følgende udgifter:- Forsikring: Jordskælvs- og indboforsikring tegnes separat. Afhængigt af boligens størrelse koster dette omkring 250–350 euro årligt.
-
Ejerforening: Dækker omkostninger til drift af fællesområder som pool, have, trappeopgange, elevatorer m.m.
For mindre komplekser uden pool er beløbet ofte blot 150–200 euro om året.
For større komplekser med pool, vicevært og grønne områder ligger beløbet typisk mellem 500–700 euro årligt. - Udvidet opsyn: Vi anbefaler alle boligejere at tilmelde sig vores opsynsservice. 2Base betaler dine regninger, sørger for forsikring, udluftning af lejligheden og meget mere.
- Ejendomsskat, renovationsafgifter m.m.: Disse skatter er generelt meget lave i Tyrkiet.
Diverse dokumenter
- Plantegning: Vi dokumenterer boligens størrelse via en opmålt plantegning.
- Lokalplan: Hvis områderne omkring boligen ikke er fuldt udviklede, er lokalplanen et vigtigt dokument. Den viser bl.a., hvilke ubebyggede grunde der findes, og hvor der er planlagt parker, legepladser eller offentlige bygninger.
Iskan – byggeriets og boligens tilladelser
Information om status på ön iskan og ferdi iskan. Det er ofte et overset emne, men uden tvivl blandt de vigtigste dokumenter i handlen – kun overgået af selve skødet.
Der findes to relevante typer af tilladelser (iskan):
-
1) Ön iskan: En generel byggetilladelse til hele byggeriet, som bygherren søger. Når ön iskan udstedes, sikrer myndighederne sig, at byggeloven er overholdt, at alle ansatte har fået løn, at lokalplanen følges m.m.
Ön iskan betales normalt af bygherren. -
2) Ferdi iskan: En indflytningstilladelse til den enkelte bolig, som først udstedes, når ön iskan er givet. Hvor ön iskan gælder hele byggeriet, udstedes ferdi iskan én gang per lejlighed.
Denne tilladelse betales normalt af køberen.
Nogle mæglere kalder ön iskan for “iskan1” og ferdi iskan for “iskan2”, men dette er ikke korrekte betegnelser.
En tommelfingerregel er, at du skal være særligt opmærksom på boliger uden ön iskan. Hvis denne tilladelse foreligger, er det som regel ret enkelt at få udstedt ferdi iskan.