3 måder at komme til Tyrkiet på


Vi har sammensat tre forskellige forslag til, hvordan du kan komme til Tyrkiet for at se på boliger: Tag på en af vores populære besigtigelsesture, testkør en feriebolig eller kombiner ferien med en fremvisning.
Køb af en feriebolig er en individuel beslutning. Vi har derfor sammensat tre forskellige forslag til hvordan du kan komme til Alanya for at se på boliger.
Der skulle dermed være et alternativ hvad enten du vil afsted på en kort tur hvor formålet alene er at besigtige boliger, eller en ugestur hvor Alanyas mange tilbud kan koordineres med boligjagten.

Skulle du være interesseret i et helt 4. alternativ, så hører vi gerne fra dig...

1: Besigtigelsestur
Tag på en af vores populære besigtigelsesture. Vi har afgange fra både Billund, København og Hamburg. Turene er af 3 dages varighed, og er for dig som ønsker en tur hvor fokus er 100 procent på at finde den rette bolig.

Før afrejse planlægges turens forløb, således at I vil få præsenteret de boliger der dækker jeres behov. Vi vil ligeledes præsentere de forskellige områder.
Vi afholder besigtigelsesrejserne til både Alanya og Bodrum i små grupper, da vi ønsker at give alle deltagere en individuel behandling. Dette betyder, at vi til enhver tid står personligt til rådighed for at guide dig sikkert gennem købet af din drømmebolig. Der vil selvfølgelig også være tid til at få en uddybende snak om boligkøb i Tyrkiet. Som noget særligt vil vi introducere dig for det tyrkiske køkken, der anerkendes som et af de 3 bedste køkkener i verden.

Pris: 2.000-3-500 dkk per person afhængig af periode og afrejselufthavn.
Refunderes ved køb af bolig på turen i fald dette aftales på forhånd. .


2: Test-kørsel af ferieboligen
Vil du prøve at bo i en feriebolig inden du beslutter dig for at købe?
Som en af markedets største aktører indenfor udlejning, har vi adgang til mange dejlige ferieboliger, således at du kan se om en feriebolig i Tyrkiet er noget for dig inden den store beslutning tages.
Du kan således prøve at bo en uge i præcis samme type bolig som du påtænker at købe. På den måde kan du være sikker på at jeres beslutning bliver helt rigtig.

Flybilletter betaler du selv, mens lejen af ferieboligen blot er et symbolsk beløb, som dækker forbrug af vand, el og rengøring. Dette tilbud gælder derfor for dig, som er oprigtigt interesseret i køb af en feriebolig.
Ved køb refunderes både flybilletter og lejepris i fald dette aftales på forhånd.
Kontakt os for at høre nærmere, vi kan som regel arrangere dette for de fleste af vores boliger...


3: Kombiner ferie med boligdrømmene
Tag på en uges charterrejse, og kombiner sol, strand og pool med boligjagten.
Her vil der både være tid til at opleve Alanyas seværdigheder, nyde det gode vejr og se på drømmeboligen.
Udnyt ligeledes fordelen ved at bo på hotel og den service det indebærer. Du skal således hverken koncentrere dig om at gøre rent, rydde op eller lave mad, men kan koncentrere dig fuldt ud om at nyde tiden i Alanya samt lede efter den rette bolig.

Vi henviser gerne til de bedste og billigste danske rejsearrangører. Ved køb refunderes billetprisen i fald dette aftales på forhånd.