Lufthavn støder på politiske problemer
Situationen omkring åbningen af den ny lufthavn I Gasipasa har i de forgangne uger tager en ny og lidt uventet drejning.
Det skete da den afdeling under det tyrkiske transportministerie (DHMI) som er ansvarlig for udstedelse af lufthavnslicenser meddelte, at en udvidelse af landingsbanen ikke var aktuel, og at der således kun måtte lande fly med op til 50 passagerer.
Dette vil betyde at lufthavnen ikke vil være interessant for udenlandske flyselskaber.

I sidste uge var en delegation af politikere og repræsentanter for lokale organisationer i Alanya på besøg i Ankara. Her mødtes de blandt andet med DHMIs ledelse som klart fastholdt, at der ikke vil blive givet tilladelse til en udvidelse af lufthavnen, da kontrakten mellem DHMI samt firmaet der har leaset lufthavnen (TAV) ikke gav mulighed for dette.
I følge Alanyas repræsentanter var dette ikke korrekt, og DHMI blev gjort opmærksom på at der var Alanyas side, var stor utilfredshed med beslutningen.

Faktum er der nu skal et politisk pres til at få ændret DHMIs beslutning, så TAV kan få tilladelse til at udvide lufthavnen. Sagen er dermed pludselig politisk og ligeledes yderst interessant på mange punkter.
For TAV er lufthavnen i Gasipasa blot en ud af mange forretninger, som TAV gør med den tyrkiske regering. TAV ønsker derfor ikke at gøre sig alt for store uvenner med den tyrkiske regering, blot for at få lov til at åbne en forholdsvis lille lufthavn som Gasipasa.
Det vurderes derfor at det må blive politisk pres fra Alanya der skal til for at ændre beslutningen. Ved besøget i Ankara fik Alanyas repræsentanter ligeledes lejlighed til ganske kort at møde den tyrkiske premierminister Erdogan, og også her fremlægge problemstillingen.
Som det ser ud nu er hele problemstillingen og sagsforløbet om åbningen af lufthavnen endelig kommet frem i lyset. Det betyder også at de første antagelser om at en åbning var nært forestående, ikke nødvendigvis har vist sig at holde stik. Som beskrevet er sagen blevet politisk, og udfaldet dermed uvist.
Der virker dog som om at der både politisk og fra interesseorganisationer i Alanya er bred enighed om at yde den indsats der skal til for at skubbe den politiske beslutning i den rigtige retning.