Det er ikke exceptionelt, at den tyrkiske Højesteret i går underkendte ejendomsloven/skødeloven. Af den tyrkiske Højesterets hjemmeside..
Pressemeddelelse: 15. marts 2005

Underkendelse af eksisterende lovgivning er ikke noget exceptionelt

Det er ikke exceptionelt, at den tyrkiske Højesteret i går underkendte ejendomsloven/skødeloven. Af den tyrkiske Højesterets hjemmeside fremgår det, at der årligt underkendes ca. 9-10 love med begrundelse om, at loven på en eller anden måde er forfatningsstridig.
Loven blev vedtaget i juli 2003
Den gældende Ejendomslov/skødelov (Tapu Kanunu) blev vedtaget i juli 2003. Ifølge lovens §35 pkt. 19, kan udlændinge (både individuelle personer, virksomheder, med videre) købe op til 30 hektar jord i Tyrkiet.
Klage fra oppositionspartiet CHP
Oppositionspartiet, Det Republikanske Parti (CHP) indgav en klage til Højesteret, idet partiet mente, at reglerne for opkøb af større landområder burde strammes, og at loven var grundlovsstridig.
Denne klage har højesteret givet CHP medhold i.

Under højesteretshøringen har der specielt været fokus på større opkøb af jord i landets sydøstlige grænseregioner, herunder flere syriske statsborgeres opkøb af jord ved grænseområdet Hatay ved den syriske grænse. Dette landområde har gennem flere årtier været at regne som et konfliktområde mellem Tyrkiet og Syrien.
Højesterets begrundelse for underkendelse af loven
Beslutningen er ikke offentliggjort i det tyrkiske Statstidende endnu, og derfor foreligger der endnu ikke en officiel begrundelse for underkendelsen af loven.

Ifølge de tyrkiske aviser, og 2Base Ejendomsmæglers forespørgsel hos den tyrkiske Højesteret, betyder beslutningen ikke, at der i fremtiden ikke kan sælges jord og fast ejendom til udlændinge.

Højesteret har fundet loven for overfladisk, og finder det derfor nødvendigt med lovmæssige restriktioner ved opkøb af større landområder. Som et eksempel nævner Højesteret grænseområder, skovområder, landsbyområder, med videre.

Når Højesteret har givet en tidsfrist på 3 måneder fra offentliggørelsen og til beslutningen er gældende, skyldes det, at Højesteret vil give regeringen mulighed for at klargøre en ændringslov, der omfatter restriktioner om, hvor og hvor meget jord, der kan sælges til udlændinge i de sikkerhedsmæssige kritiske områder. Et eksempel på dette er de sydøst-anatolske områder, der grænser op til lande som Syrien, Iran og Irak.
Skandinavernes opkøb af ferie- og investeringsejendomme i ferieområderne forventes ikke berørt af lovændringen.

For yderligere information, kontakt venligst: Bo Thygesen
contact@2base.com
www.2base.com
(0090) 537 462 91 68