En ny tyrkisk valuta vil komme til at se dagens lys den 1. januar 2005. Valutaens navn er YTL, hvilket står for Yeni Türk Lirası eller på dansk: Ny tyrkisk lire. Der vil også komme en mindre enhed, hvis navn vil være YKR, Yeni Kurus, eller ”ny pjaste
En ny tyrkisk valuta vil komme til at se dagens lys den 1. januar 2005.
Valutaens navn er YTL, hvilket står for Yeni Türk Lirasi, eller på dansk:
Ny tyrkisk lire.
Der vil også komme en mindre enhed, hvis navn vil være YKR, Yeni Kurus, eller ”ny pjaster” på dansk.
Parlamentet gennemførte forslaget den 31. januar 2004, og hermed gav de bemyndigelse til at fjerne seks nuller fra den nuværende tyrkiske lire, således at den kan blive til den nye tyrkiske lire.

Hvad er logikken bag YTL?
Den meget høje inflation, som startede i 1970’erne, har ledt til et punkt, hvor økonomiske værdier udtrykkes i billioner, trillioner og endda kvadrillioner. Behovet for kontanter bliver mødt ved at fremstille sedler med stadigt større pålydende, og dette er blevet gjort næsten hvert andet år lige siden 1981.
Numre med massevis af nuller har givet store problemer indenfor bogføring og statistik, IT-betalingssystemer og banktransaktioner.
Andre lande, deriblandt Brasilien, Argentina, Israel, Polen og Grækenland, har tidligere slettet nuller fra deres respektive valutaer, så Tyrkiet er langt fra alene om dette.
YTL er altså en teknisk nødvendighed for Tyrkiet, nøjagtigt som det tidligere har været det for mange andre lande verden over.

Hvorfor den 1. januar 2005?
Året 2005 er blevet udvalgt som det bedste tidspunkt for at administrere skiftet til YTL. Skiftet vil således blive gjort i starten af et nyt finansår, både for at undgå dobbelt bogføring og for at slippe for at skulle forberede midlertidige finansielle beretninger.
Alle dokumenter vil blive forberedt i TL (tyrkisk lire), og al bogføring vil blive gjort i TL indtil 31. december 2004. Disse fortegnelser og dokumenter vil blive bibeholdt som de er.
Fra den 1. januar 2005 vil al bogføring blive lavet i YTL, og den vil dermed ikke blive anfægtet af det faktum, at såvel TL som YTL vil være i cirkulation igennem hele 2005.
Fakturaer, og andet, som refererer til perioder før 1. januar 2005, vil også blive registreret i YTL.
Statusopgørelser, som er dateret den 31. december 2004 eller før, vil den 1. januar 2005 blive reorganiseret, så de passer til YTL.

YTL sedler: 1, 5, 10, 20, 50 og 100
Mønter : 1, 5, 10, 25, 50 ny pjastre og 1 ny lire

Kurserne for YTL, som dagligt vil blive annonceret af Den Tyrkiske Centralbank, vil ligne det følgende:

1 USD 1.4260 YTL
1 Dansk krone 0.23814 YTL
1 Euro 1.82565 YTL

Både TL og YTL sedler vil være i cirkulation i hele 2005. TL sedler vil blive trukket tilbage fra og med den 1. januar 2006.
Efter 2006 vil ordet “ny” blive taget væk fra valutaens navn, og YTL vil atter blive kaldt for TL.