Noget af det du som rejsende med fordel kan tage med hjem fra Tyrkiet er skind og læder
Noget af det du som rejsende med fordel kan tage med hjem fra Tyrkiet er skind og læder.
At skind og læder er blevet en attraktiv handelsvare, skyldes først og fremmest prisen, da både råvarer samt bearbejdning er billigt i Tyrkiet.
Skind- og læderbutikkerne i Alanya ligger side om side, og udvalget er stort og mange gange lidt uoverskueligt.
Ved køb af skind og lædertøj bør specielt kvaliteten af syninger og fór tjekkes grundigt. Selve skindet bør derimod ikke være kilde til bekymring, da det altid er ægte.
Her er en kort gennemgang af de mest almindelige skindtyper:

Nubuk: Kalveskind hvor det yderste lag hud er fjernet.
Suede: Kan komme fra mange forskellige dyr. Her hænger skind og kvalitet sammen.
Noplin: Overfladebehandlet skind som ”funkler”. Er oprindeligt er lavet til det russiske marked.
Merino: Ungt og blødt australsk lammeskind som alligevel kan købes til en rimelig pris.
Napa: Glat lædertype som kan komme fra mange forskellige dyr. Ofte af god kvalitet.
Silke: Den bedste kvalitet. Skal komme fra lam.
Vaskeskind: Nemt at have med at gøre og kan blandt andet maskinvaskes.