Omkring 25 kilometer nord for Alanya ligger bjerglandsbyen Güzelbag. Fortsætter man ca. 6 kilometer yderligere op af en smal vej og hen over det hårde terræn, kan man på ens højre side se en gravplads med stenkister på en mark.
Omkring 25 kilometer nord for Alanya ligger bjerglandsbyen Güzelbag. Fortsætter man ca. 6 kilometer yderligere op af en smal vej og hen over det hårde terræn, kan man på ens højre side se en gravplads med stenkister på en mark. Til den anden side finder man en trappe hugget ind i klippen, der leder op til ruinerne af Colyabrassos. Af templet står kun nogle hjørnesten tilbage, da taget og væggene er kollapset! Nogle af husenes grundplaner kan stadig identificeres, og firkantede sten ligger spredt over hele området. Granitblokkene er alle præcist tilhuggede, og nøjagtigheden af de nedfaldne sten taler for en fortræffelig bygmester. Konstruktionerne blev udelukkende skabt ved, at stenene blev præcist placeret på hinanden uden brug af cement eller mørtel.

Desværre er kendskabet til indbyggerne meget ringe, og besøgende vil derfor undre sig over, hvordan Colyabrassos kunne eksistere omkring 3000 år i dette afsidesliggende område. Der er over 15 kilometer i luftlinie til havet, og det er svært at forestille sig nogen handelsrute gennem dette område. Byggestilen afslører, at det var en hellenistisk koloni, men efter at stedet er blevet ødelagt af krig eller jordskælv har intet andet folk slået sig ned her.

Colyabrassos er ikke en særligt udviklet turistseværdighed, men folk med interesse i historie og ruiner kan udforske området på egen hånd. I tillæg til dette er udsigten til Taurus bjergene på vejen op til Colyabrassos på en gang både betagende og smuk. Man kan desuden få et glimt af lokalbefolkningens levevis i de små tyrkisk landsbysamfund. Motorcyklister vil kunne lide de snoede veje, men vælger man at køre i bil, vil en jeep være det bedste valg. En almindelig bil vil skulle efterlades ca. to kilometer inden Colyabrassos på grund af de dårlige veje.

Stedet ligger blot 25 kilometer fra den tyrkiske kyst, men alligevel langt væk fra masseturismen!

Tip: Du kan kombinere din udflugt med et besøg ved Ucansu Selalesi (det flyvende vandfald), som er et imponerede vandfald ved Alaraflodens udspring. Gør yderligere et stop ved Yakup’s lille snackbar, der har venlig betjening og måske det mindste toilet i verden!

Martin Bernhart