Da Atatürk i 1930 besøgte Aspendos modtog han en invitation fra Alanya by, og lovede derefter de tilstedeværende fra Alanya, at han ville besøge byen i den nærmeste fremtid.I sin fritid rejste han ofte rundt i landet, og da han i 1933 sejlede rundt på Mid
Da Atatürk i 1930 besøgte Aspendos modtog han en invitation fra Alanya by, og lovede derefter de tilstedeværende fra Alanya, at han ville besøge byen i den nærmeste fremtid.I sin fritid rejste han ofte rundt i landet, og da han i 1933 sejlede rundt på Middelhavet med skibet Gülcemal modtog han et telegram fra Alaiye, som byen hed dengang. Alaiye var på grund af morsekoden fejlagtigt oversat som Alanya. Efter at have set telegrammet spurgte Atatürk: Må jeg ikke ændre navnet til Alanya? Faktisk er det et godt navn. Lad det fremover være Alanya”.
To år senere i 1935 var Atatürk ombord på en af den tyrkiske flådes destroyere, og han bad om at få kursen sat mod Alanya, så han kunne opfylde sit løfte om at besøge byen.Den 18. februar 1935 meget tidligt om morgen – én dag før planlagt – anløb skibet til Alanyas havn, og Atatürk gik i land.
På grund af den lidt for tidlige ankomst var velkomstkomiteen ikke på plads, men en soldat genkendte Atatürk, og snart blev han budt officielt velkommen.
Efter at have hvilet, barberet sig og spist morgenmad gik Atatürk rundt i Alanyas gader, og lyttede på folket og deres problemer.
”Hvor er du fra?” spurgte han een. ”Alaiye” lød svaret. ”Nej, det hedder Alanya”, sagde Atatürk. En anden iført en trøje af uld blev spurgt: ”Har du selv lavet den?”. Da svaret var positivt udtrykte Atatürk sin tilfredshed ved at klappe vedkommende på skulderen og sige ”Flot, meget flot”.
Da Atatürk senere på formiddagen var ved at forlade Alanya, kom en fisker med to kasser mandariner. Han gav kasserne til mandskabet på Atatürks skib.
”Hvor er de fra?” spurgte Atatürk. Svaret lød: ”Fra vores have, General. Fra vores have”. I virkeligheden var mandarinerne ikke hans egne. Men både mandarinernes rigtige ejer samt folk i Alanya bifaldt bagefter fiskerens gode indfald og hurtige beslutning om at forære mandarinerne til Atatürk og hans mandskab.
Kort efter hans besøg sendte Alanyas beboere et telegram til Atatürk, hvor de takkede for hans besøg, som de dog syntes var for kort.
Atatürk skrev tilbage: ”Jeg blev dybt rørt over venligheden og den ægte glæde over mit korte besøg i Alanya. Selvom besøget kun var ganske kort, er der ingen grund til at tro andet, og jeg følte ikke at der var grund til at blive længere. Jeg vil igen udtrykke mine bedste ønsker til alle Alanyas beboere. K. Atatürk”.
Det hus hvor Atatürk opholdt sig i de få timer han var i Alanya, er i dag et lille museum hvor de vises billeder og udstilles enkelte af Atatürks personlige ejendele.