Steder at besøge og nyde
Planlæg dit besøg i Alanya ved at kigge her. Hvad er de bedste steder at besøge, og hvordan kommer du dertil?
Da bananen kom til Alanya
I den sidste halvdel af det 19. århundrede gik Alanyas eneste forbindelse til omverdenen stadig via søvejen.
Bådene sejlede ud fra Alanya med kurs mod blandt andet Egypten og Cypern. Lasten var fuld af træ, sesamfrø, bønner samt diverse nødder og frugt. På tilbagevejen var godset byttet ud med blandt andet salt, sæbe, olie og pyntegenstande fra fjerne lande. Det var på sådan en rejse til Egypten at købmanden Serifali Ahmet Aga tog en bananplante med tilbage til Alanya, og plantede den i sin egen have som pynt. Da bananplanten begyndte at bære frugt, gav han hele familien strenge ordrer om ikke at spise bananerne, da de formentlig var giftige.
Efter et stykke tid faldt de modne bananer så til jorden, og blev snart spist af myrer og andre insekter. Familiens rengøringskone så dette ske og forstod at bananen slet ikke var giftig. Hun bestemte sig snart for at smage på en af disse nye frugter. Rengøringskonen syntes om smagen, og fortalte det videre til andre.
På den måde blev myten om den giftige bananplante aflivet, og snart begyndte banandyrkningen i Alanya. Fra omkring 1920 begyndte efterspørgslen at stige og dyrkning af bananer startede i stor stil.
Tyrkiets bananproduktion er koncentreret i et 200 km langt bælte, som strækker sig langs kysten fra Manavgat gennem Alanya og til Anamur.
Dette smalle bælte er det eneste som har de rette klimatiske forhold til dyrkning af planten.
Bananen er en utrolig skrøbelig plante, der kræver meget vand og et mildt klima. Når vinteren nærmer sig og vejret begynder at blive ustabilt, sættes der i dag plastik rundt om bananklaserne for at beskytte dem.
Det er muligt at høste bananer to gange om året, og en bananplante kan give op til 75 kilo bananer per høst. Hvert år produceres der 40.000 tons bananer i Tyrkiet. Det er dog ikke engang nok til at dække efterspørgslen til det hjemlige marked.
Da Atatürk besøgte Alanya
Da Atatürk i 1930 besøgte Aspendos modtog han en invitation fra Alanya by, og lovede derefter de tilstedeværende fra Alanya, at han ville besøge byen i den nærmeste fremtid.I sin fritid rejste han ofte rundt i landet, og da han i 1933 sejlede rundt på Middelhavet med skibet Gülcemal modtog han et telegram fra Alaiye, som byen hed dengang. Alaiye var på grund af morsekoden fejlagtigt oversat som Alanya. Efter at have set telegrammet spurgte Atatürk: Må jeg ikke ændre navnet til Alanya? Faktisk er det et godt navn. Lad det fremover være Alanya.
To år senere i 1935 var Atatürk ombord på en af den tyrkiske flådes destroyere, og han bad om at få kursen sat mod Alanya, så han kunne opfylde sit løfte om at besøge byen.Den 18. februar 1935 meget tidligt om morgen én dag før planlagt anløb skibet til Alanyas havn, og Atatürk gik i land.
På grund af den lidt for tidlige ankomst var velkomstkomiteen ikke på plads, men en soldat genkendte Atatürk, og snart blev han budt officielt velkommen.
Efter at have hvilet, barberet sig og spist morgenmad gik Atatürk rundt i Alanyas gader, og lyttede på folket og deres problemer.
Hvor er du fra? spurgte han een. Alaiye lød svaret. Nej, det hedder Alanya, sagde Atatürk. En anden iført en trøje af uld blev spurgt: Har du selv lavet den?. Da svaret var positivt udtrykte Atatürk sin tilfredshed ved at klappe vedkommende på skulderen og sige Flot, meget flot.
Da Atatürk senere på formiddagen var ved at forlade Alanya, kom en fisker med to kasser mandariner. Han gav kasserne til mandskabet på Atatürks skib.
Hvor er de fra? spurgte Atatürk. Svaret lød: Fra vores have, General. Fra vores have. I virkeligheden var mandarinerne ikke hans egne. Men både mandarinernes rigtige ejer samt folk i Alanya bifaldt bagefter fiskerens gode indfald og hurtige beslutning om at forære mandarinerne til Atatürk og hans mandskab.
Kort efter hans besøg sendte Alanyas beboere et telegram til Atatürk, hvor de takkede for hans besøg, som de dog syntes var for kort.
Atatürk skrev tilbage: Jeg blev dybt rørt over venligheden og den ægte glæde over mit korte besøg i Alanya. Selvom besøget kun var ganske kort, er der ingen grund til at tro andet, og jeg følte ikke at der var grund til at blive længere. Jeg vil igen udtrykke mine bedste ønsker til alle Alanyas beboere. K. Atatürk.
Det hus hvor Atatürk opholdt sig i de få timer han var i Alanya, er i dag et lille museum hvor de vises billeder og udstilles enkelte af Atatürks personlige ejendele.
Gamle traditioner i Alanya
Husk på at ikke alle traditioner har et direkte formål, men ofte skal ses som en symbolsk handling uden nogen egentlig logisk forklaring. Nedennævnte skikke og traditioner er bare et udvalg, og der findes mange flere. Ofte er traditionerne ikke mere i brug.
Børn:
- Et nyfødt barn får ikke klippet negle de første seks måneder. Når barnet så er et halvt år gammelt, puttes barnets hånd ned i fadderens lomme for at tage nogle penge. Disse penge bliver så brugt på frugt og nødder, der deles med naboerne. Herefter bliver barnets negle først klippet.
- Når et nyfødt barn efter fødslen kommer hjem til huset, bliver alle besøgende budt på en festmiddag. Dette skal forhindre den nyfødte i at få egoistiske karaktertræk.
- Fødes der indenfor samme område flere børn på samme dag, mødes forældrene og udveksler synåle eller brød. Dette skal forhindre børnene i at blive dovne.
Ved sygdom:
- Hvis en hund hyler foran et hus, hvor der befinder sig en syg person, ses dette som et dårligt tegn. Inde fra huset vil der så blive kastet løg samt glødende kul efter hunden. Imens råbes der: Jeg håber din mund vil brænde til hunden.
- Ved en øjeninfektion bliver øjet vasket i vand fra den skål, hvorfra hunden drikker sit vand. Dette skulle afhjælpe infektionen.
- Ved hævelser omkring området ved ørerne tegnes der en cirkel omkring det hævede område med tanden fra en død gris. Det skal ske i samme øjeblik som stjernerne ses på himmelen, hvorefter der bedes for den syge.
- Har en person allergi, iføres denne et rødt bånd, og bliver herefter jagtet rundt af en gruppe børn, som alle siger et bestemt vers i kor. Dette skulle få allergien til at forsvinde.
Den rejsende:
Når en person starter en længerevarende rejse bliver der hældt vand på jorden foran vedkommende. Det skal få rejsen til at være let og ubesværet som rindende vand.
Den royale arkitekt Sinan
Den royale arkitekt Sinan blev født i Agirnas tæt på Kayseri.
I 1511 under sultanen Yavuz Sultan Selim af Istanbuls styre, tilsluttede han sig den egyptisk rejse som arkitekt. I 1521 blev han en janizary for Kanuni sultanen Süleyman. Senere i 1538 blev han det osmanniske riges ledende arkitekt.
Udviklingen og modenheden i Sinan arbejde kan ses i tre af hans største værker. Hans første værk var Prins Shahzadah moskeen, som han kaldte for praktikantens værk. Det andet værk blev bygget mellem 1550-1557 og var Süleymaniye moskeen. Denne moske er hans mest fremragende arbejde. Sinans hovedværk var Selimiye moskeen I Edirne.
Samlet set står Sinan bag omkring 360 bygninger. Størstedelen ligger i området omkring Istanbul.
D. 17. april 1558 døde Sinan desværre. Mere information om hans død kan findes på 1588. Sinan er begravet på en kirkegården udenfor Suleiman moskeen, som var et af hans egne værker, Süleymaniye Mosque.
Gaden overfor er opkaldt til ære for ham, Mimar Sinan Caddesi. Han er begravet nær hans store protektor sultanen Süleyman og hans kone Haseki Hürrems gravsted.