Oversat til dansk betyder Pamukkale bomuldsslot, og når du ser dette enestående naturfænomen, er du ikke i tvivl om hvorfor. Her strømmer varmt, kalk- og kulsyreholdigt vand ned over en 100 meter høj klippeside og danner små terrasser og forstenede vandfa
Oversat til dansk betyder Pamukkale bomuldsslot, og når du ser dette enestående naturfænomen, er du ikke i tvivl om hvorfor. Her strømmer varmt, kalk- og kulsyreholdigt vand ned over en 100 meter høj klippeside og danner små terrasser og forstenede vandfald af hvide aflejringer.
Stedet er et af Tyrkiets absolut mest populære udflugtsmål med op imod 20.000 besøgende per dag. Det har desværre også betydet en udtørring og nedslidning af flere området på klippen, og de mange besøgendes ofte hårdhændede behandling af de skrøbelige aflejringer, er således ikke gået upåvirket hen over Pamukkale.I et forsøg på at bevare dette fantastiske stykke natur er badning nu forbudt på selve klippeafsatserne. I stedet er det muligt at bade og svømme i de dertil anlagte termalbade, hvis vand siges at have helbredende effekt på flere forskellige hudsygdomme.
Helt specielt er Kleopatrabassinet, hvor man i det krystalklare vand svømmer ovenpå 2000 år gamle søjler fra Dronning Kleopatras tid.