Tyrkiets største popidol blev født i 1972 i Tyskland, hvor han boede, indtil han var 16 år gammel. Herefter returnerede han til Tyrkiet for at studere musik og tage sin uddannelse i klassisk musik fra Karamurel konservatoriet i Istanbul.
Tyrkiets største popidol blev født i 1972 i Tyskland, hvor han boede, indtil han var 16 år gammel.
Herefter returnerede han til Tyrkiet for at studere musik og tage sin uddannelse i klassisk musik fra Karamurel konservatoriet i Istanbul.
Samtidig begyndte han at optræde flittigt på Istanbuls musikscene. Det var startskuddet til hans nuværende karriere.
Tarkans første album fra 1992 hed ”Yine Sensiz”, hvilket betyder ”Igen uden dig”. Det solgte 700.000 eksemplarer.
Andet album kom 2 år senere og hed ”Acayipsin/ Du er sensationel”. Albumet solgte over 2 millioner eksemplarer, hvilket var og stadig er helt uhørt for en tyrkisk kunstner.
Da Tarkan i 1997 efter tre års pause vendte tilbage med albummet ”Olurum Sana / Jeg vil dø for dig”, omfattede det også en succesfuld international turne, hvor Tarkan fyldte flere af Europas store koncertsteder. Albummet nåede helt til top på både den belgiske og tyske hitliste.I 1999 udkom så albummet ”Tarkan”, som var et opsamlingsalbum, mens ”Karma” fra 2001 indeholdt helt nye sange. Også de blev succeser.
Nyeste album hedder ”Dudu” og blev udsendt i 2003. Som altid blev pladen godt modtaget og har bare været med til at fremme Tarkans popularitet og velfortjente plads på både den nationale såvel som internationale musikscene.