Hvad er reglerne for udbetaling af dansk folkepension i Tyrkiet og hvad er reglerne for opholdstilladelse?

Du kan tage en del af din danske pension med til Tyrkiet. Ligeledes er det let og søge opholdstilladelse i Tyrkiet.
Spørgsmål:
Jeg sidder og læser på et andet website, at Tyrkiet er et af de sidste lande som har beskatningsretten til danske pensioner (socialpensioner)-og har også set et sted at Tyrkiet ikke trækker skat af danske pensioner (pensions satsen er idag ca. 15200,- kr. brutto for mit vedkommende)- er det rigtigt?? - hvad skal der til for at bosætte sig i tyrkiet og hvor lang tid skal der gå før tilmelding til skat i tyrkiet og dermed framelding til skat danmark. Er der også i Tyrkiet en 183 dages regel ?? - Hvad med opholdtilladelse / visum - ved fast ophold - har ikke mere noget i danmark, da jeg bor idag på Costa Del Sol - spanien. Påtænker at flytte til Tyrkiet inden Nytår - og skal have fundet en 2 -3 værelses lejlighed - Hvad er prisen ca. på en sådan lejlighed i Alanya by Da jeg kun kender Alanya fra 4 besøg som tourist, vil al hjælp være velkommen.


Svar:
Skat af dansk pension:
Det er korrekt at dele af dansk pension kan tages skattefrit med til Tyrkiet. Som et fingerpeg oplyser SKAT at tjenestemandspensioner samt private pensioner fra tidligere ansættelsesforhold beskattes i Danmark. Dette gælder også såfremt pensionen består af en kombination med social pension. Dog kan skatten af denne samlede pension dog nedsættes med 50 %.
I fald en pensionen kun består af social pension beskattes pensionen i Tyrkiet og ATP betragtes i denne sammenhæng som en social pension.

I Tyrkiet fungerer hverken pensions-, skatte- eller andre sociale systemer som i Danmark. Jeg har endnu aldrig hørt om at danske pensionister er blevet opkrævet skat af deres danske pension i Tyrkiet.
I øvrigt kan jeg oplyse om at Tyrkiet og Danmark har en aftale dobbeltbeskatningsaftale netop med henblik på at undgå at landenes statsborgere skal betale skat to gange.
Slutteligt vil jeg anbefale dig at tale med SKAT i Danmark, som evt. kan give dig et bindende ligningssvar, således at du ikke risikerer overraskelser senere.

Bosættelse i Tyrkiet:
Det er forholdsvist simpelt at bosætte sig i Tyrkiet. Ved ophold ud over 3 måneder skal der søges om opholdstilladelse, hvilket er en formsag at opnå. Dette koster omkring 3500 dkk om året, og der ansøges på politistationen. Samtidig gives der et tyrkisk skattenummer.
Tyrkiet stiller ikke krav om at du skal opholde dig så og så mange dage i landet for at blive betragtet som fastboende. Dette gør Danmark som bekendt.
OPDATERING JUNI 2015: Systemet for ansøgning af opholdstilladelse er lavet om, og dette sker nu online. Kontakt os for flere informationer og assistance.

Bolig:
Tidspunktet for en bolighandel er godt for dig som køber. En ældre lejlighed med 1 soveværelse (to-værelses) kan få hent nede fra omkring 300.000 danske kroner. En nybygget luksuslejlighed med to soveværelser (tre-værelses) starter fra lidt over en halv million danske kroner.
Her vil jeg anbefale dig at besøge vores hjemmeside, hvor du kan se hvilke emner der findes. Ligeledes kan der bestilles boligguider og andet relevant materiale.