Ordbog for bolig i Tyrkiet

Apartman yöneticisi / ejendomsadministrator


Den person der er valgt til at tage sig af de forskellige forhold i et ejendomskompleks såsom elevator, havearealer, trapper, lamper, udgifter og betaling af fælles regninger, kaldes en ejendomsadministrator eller blot administrator.

Vedkommende vælges som regel ved den årlige generalforsamling af beboerne. Ejendomsadministrator behøver ikke selv at bo i ejendommen, men kan også være en person udefra eller fra en virksomhed.

Ejendomsadministratoren udfærdiger et budget, fastsætter herefter det årlige ejerforeningsbidrag og informerer her efter de enkelte beboere.

Administrator er også ansvarlig for at opkræve dette gebyr og sørge for at komplekset hver måned betaler sine regninger.

Som administrator sidder du med et stort ansvar og der kan være en del arbejde forbundet med dette. Derfor bør det overvejes meget nøje inden du vælger at blive kandidat til posten som administrator af din ejendom.