Det nye og moderne Tyrkiet så dagens lys i 1923, da den tidligere militærattaché og general Mustafa Kemal havde ledt de tyrkiske styrker til sejr over grækerne og dets allierede i form af blandt andre England, Frankrig og Australien.
Det nye og moderne Tyrkiet så dagens lys i 1923, da den tidligere militærattaché og general Mustafa Kemal havde ledt de tyrkiske styrker til sejr over grækerne og dets allierede i form af blandt andre England, Frankrig og Australien.Mustafa Kemal omdannede snart Tyrkiet til en republik og blev selv indsat som præsident. Herefter gik det stærkt. De gamle traditioner måtte vige og hurtigt stod det klart for alle, at den ny præsident havde ét for øje: At skabe et moderne og handlekraftigt Tyrkiet efter vestligt forbillede.
Landets persiske skriftsprog blev erstattet til fordel for det latinske, nye landbrugs-, rets- og skolereformer så dagens lys og som et symbol på de nye tider, blev det forbudt at bære slør og fez (rød tyrkisk kalot).Mustafa Kemal indførte obligatorisk efternavn og fik af nationalforsamlingen selv navnet Atatürk, som betyder Tyrkiets fadder.
De mange reformer og nye tiltag krævede dog også sine ofre, og mange historiebøger beskylder med rette Mustafa Kemal Atatürk for at bruge lidt for hårdhændede metoder over for sine politiske modstandere samt ikke mindst det kurdiske mindretal i øst. Noget som i dag sjældent omtales.
Mustafa Kemal Atatürk døde i 1938 og mere end 65 år efter hans død, er der ingen tvivl i tyrkernes hjerter. Hovedgader, lufthavne og meget andet er opkaldt efter Atatürk, og hans portræt findes i samtlige tyrkiske klasselokaler.Tyrkiet har og vil altid kun have én landsfadder og som navnet siger, er det Mustafa Kemal Atatürk.