De første bosættelser fandt sted omkring år 7000 f. Kr. i blandt andet Konya, hvor der er fundet spor efter urbefolkningens huse, helligdomme og skulpturer. Disse bosættelser regnes blandt de allerførste i verdenshistorien.
Gammel tid: 7000 f.Kr. – 130 f.Kr.:
De første bosættelser fandt sted omkring år 7000 f. Kr. i blandt andet Konya, hvor der er fundet spor efter urbefolkningens huse, helligdomme og skulpturer. Disse bosættelser regnes blandt de allerførste i verdenshistorien.
Omkring 2250 f. Kr. indvandrede hattitterne østfra og ødelagde på deres vej urbefolkningens bopladser. Herefter følger blandt andre hittitterne, skytherne, Alexander Den Store, diadokerne, og flere forskellige riger opstår og falder på skift.

Romerske rige: 130 f.Kr. – 323 e.Kr:
Omkring 400 års romersk dominans starter, da den første romerske provins oprettes i Efesos, og Apostelen Paulus grundlægger de første kristne menigheder.Kristendommen bliver dog først tilladt i år 313.
Omkring år 115 f.Kr. opnår romerriget med erobringen af blandt andet Armenien sin storhedstid.

Byzantinske rige: 323 – 1453:
I år 330 gøres Byzans til hovedstad og får navnet Konstantinopel. I år 1071 bliver byzantinerne slået af en tyrkisk stamme ved navn seldsjukkerne, som derved også overtager magten i Anatolien.
Omkring år 1096 starter europæiske riddere deres korstog. Det skal senere vise sig at blive afgørende for det byzantinske riges fald.
I år 1204 erobrer og plyndrer korsridderne på deres fjerde korstog Konstantinopel. Byzantinerne genvinder dog 50 år senere byen og holder sig derefter ved magten frem til år 1453.

Osmanniske rige: 1302 – 1919:
Sultan Mehmet II indtager Konstantinopel og indlemmer byen som hovedstad i det osmanniske rige.
Omkring år 1550 oplever det osmanniske rige sin storhedstid under Sultan Süleyman den Prægtige med erobringer af Bagdad, Cairo og det sydøstlige Europa samt opførelse af flere storslåede bygninger og monumenter konstrueret af arkitekten Sinan.
Fra slutningen af det 16. århundrede svækkes riget gradvist, og mere og mere land afgives. I 1878 går Tyrkiet bankerot og får tilnavnet ”Europas syge mand”. Et udtryk der er blevet brugt indtil for ganske nylig.
I 1914 går Tyrkiet ind i første verdenskrig på tyskernes side. Landet må kapitulere i 1918, hvorefter der oprettes en nationalforsamling.